CG Rådgivning - Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø

Ledelsessystemer - Kvalitetsstyring - Kvalitet - HACCP

Standarderne i ISO 9000 er grundlaget for kvalitetsstyring og kvalitetsledelse. Med et kvalitetsledelsessystem er din virksomhed godt rustet til at efterleve egne kvalitetskrav, kundens kvalitetskrav/ønsker og relevante myndighedskrav. Ledelsessystemer er derfor den absolut mest effektive metode til at imødekomme konkurrence på f.eks. pris. Ingen kan udkonkurrere en virksomhed, der med kvalitetsstyring og effektive ledelsessystemer har minimeret spild og omkostninger samtidig med effektiv højnelse af den leverede kvalitet. Men hvordan kommer du videre? Tal med os om implementering af ledelsessystemer inden for kvalitet, arbejdsmiljø og fødevaresikkerhed ( HACCP ).

Læs om vores tilbud om kvalitetsstyring og ledelsessystemer >>

Eller se vores kurser om ledelsessystemer her >>

Styr på begreberne om kvalitetsledelse og standardisering

En standard er en teknisk specifikation, der er pålagt og/eller bredt accepteret af de personer som bruger den i hverdagen eller arbejder med det dagligt, som den gældende måde at udføre en bestemt opgave på. Dette sker dels internt i virksomheder, typisk som en del kvalitetsstyringssystemet, og mellem virksomheder, for at sikre kommunikation, kompatibilitet mellem produkter og lignende. Kvalitetsstyring er en væsentlig forudsætning for at en virksomhed kan blive certificeret til f.eks. produktion af medicoteknisk udstyr.

Standarder kan blive vedtaget lokalt eller globalt. Der findes organisationer som ISO og CEN, der udelukkende definerer standarder. I Danmark har vi tilsvarende Dansk Standard, DS som bl.a. varetager det danske medlemskab af ISO og CEN. EU bruger også mange kræfter på, at standardisere produkter i medlemslandene, da en standardisering kan hjælpe på handlen i det indre marked. Det er frivilligt at følge en standard med mindre der ligger et lovkrav bag, f.eks. fra Bygningsreglementet.

Gå direkte til vores side om kurser i intern audit her >>